Tagdækning
Med professionel tagdækning kan du beskytte din bolig mod vind og vejr.
Hvad er tagdækning?
Tagdækning er et håndværk, der indebærer at installere eller reparere et tag. Der findes forskellige tagtyper i forskellige prisgrupper og med forskellige fordele og ulemper. En af de mere almindelige tagtyper er tagpap.
Tagdækning med tagpap
Tagpap er et robust og vandafvisende materiale, der kan tilpasses forskellige tagkonstruktioner, og som er velegnet til flade eller let skrånende tage, hvor vandophobning kan være et problem. Denne tagtype er også kendt for sin lange levetid, fornuftige pris og hurtige montering, hvilket gør det til et attraktivt valg for mange boligejere.
Selvom pap indgår i navnet ‘tagpap’, er der faktisk slet ikke pap i det. Navnet kommer fra dengang, det oprindeligt var en blanding af pap og tjære, som blev spredt ud over taget for den vandafvisende effekt og billige fremstilling. I dag er det et moderne produkt, der primært er fremstillet af bitumen (asfalt) og en forstærkning, som ofte er lavet af glasfiber eller polyester med granulat på toppen for at beskytte tagpappen mod solen.
Stadig i dag er det et meget økonomisk fornuftigt produkt, som også kan installeres forholdsvis hurtigt. Lægning af tagpap sker ved hjælp af en brænder, som smelter bitumen og dermed binder tagpappet til taget og sikrer, at det bliver vandtæt, hvilket forhindrer vandskader.
Vedligeholdelse og reparation
Ligesom tagdækning med tagpap ofte er hurtigere og billigere end andre tagtyper, er reparation af tagpap også hurtigere og billigere. Hvis det gamle lag ikke er for beskadiget, kan man lægge et nyt lag ovenpå.
Hos AB Tagdækning starter vi altid med en grundig inspektion af det eksisterende tag for at identificere alle skader og problemområder. Derefter renser vi det beskadigede område, fjerner det gamle tag, hvis nødvendigt, og forbereder overfladen til det nye tagpap. Hele processen udføres med fokus på detaljer og kvalitet for at forlænge dit tags levetid.
Er tagpap det rigtige valg for din tagdækning?
Der er gode grunde til, at mange boligejere vælger tagpap som deres foretrukne tagdækning. Hos AB Tagdækning synes vi selv, at tagpap er det bedste tagmateriale, især hvad angår flade og let skrånende tage.
Nogle af de mange fordele inkluderer:
- Lang levetid
- Fornuftig pris
- Nem reparation og fornyelse
Med op til 50 års levetid vil dit tagpaptag holde i mange år fremover. Prisen for tagpap er blandt de billigste for tagtyper, både i forhold til materialeomkostninger og prisen for tagdækning. Derudover kan det ofte repareres hurtigere og nemmere end andre tagtyper. Det er endda muligt at dække dit gamle tagpaptag med et nyt lag tagpap, hvis ikke det gamle lag er for beskadiget.
Hvordan installeres tagpap på dit tag?
Tagdækning processen involverer flere vigtige trin. Først forberedes tagfladen ved at rense og fjerne eventuelle rester af gamle materialer. Derefter påføres tagpappet ved hjælp af en brænder, der sikrer, at det smeltes fast til taget og bliver vandtæt. Listedækning kan også anvendes til at give et æstetisk løft. Det er vigtigt, at hele processen udføres med præcision for at sikre, at taget er tæt og holdbart.
Hos AB Tagdækning tilbyder vi professionel og kvalitetsorienteret tagdækning med tagpap. Vi har dygtige tagdækkere med stor erfaring i både små og store byggeprojekter. Vores mange års erfaring og kvalitetsarbejde inden for tagdækning har blandt andet resulteret i utallige priser og finalistpladser som ‘Årets Håndværker’. Som medlem af BMI RoofPro tilbyder vi desuden en garanti på 30 år for produktet og 20 år for udførelsen og følgeskader.
Få et uforpligtende tilbud på tagdækning
Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende samtale om hvordan vi kan hjælpe dig med dit tag. Vi tilbyder kvalitetsfyldt tagdækning med tagpap, derudover tilbyder vi også tagentreprise i forbindelse med større renoveringer af tag, helt nye tage og ved nybyggeri.
Du kan kontakte os ved at ringe på 93 40 71 71, skrive en mail til os på kontakt@abtag.dk eller udfylde vores kontaktformular. Vi ser frem til at høre fra dig, og hjælpe dig med dit tag.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!